Foedselsdag...

Foerst vil jeg lige undskylde for ikke at have skrevet dette indlaeg til tiden (Liselotte) Hehe...

I loerdags tog Andreas og jeg i byen sammen med Karen, Ron og Michelle (Karens veninde), efter midnat saa vi begge kunne komme ind.. Det var super hyggeligt og ganske sjovt at se hvor mange forskellige aldersgrupper, der gaar i byen herovre...

Soendag stod den saa paa familiefoedselsdag (altsaa med den del af familien der er herovre) Jeg havde lavet en jordbaerlagkage og Karen lavede en chokoladekage, som vi dekorerede saa den lignede en kagemand..

Mandag greb vi chancen til at faa noget tid for os selv. Vi havde faaet penge og gavekort i gave, saa vi tog en tur rundt og fandt et par ting til os selv. Mandag aften spiste vi ude sammen med Anne og Ron og overnattede saa ved dem.

I gaar tirsdag var vi i Chicago med Anne. Vi var i Sears Tower og ellers stod den bare paa shopping. Hehe... Wow Anne har et crazy shopping-gen... !

(Billederne kommer, naar jeg har faaet opladet mit kamera)

Las Vegas

Så er vi tilbage ved Lizanne og familie..

Las Vegas var VARM.. Og MEGA FLOT.. Der var så meget lys, at man nærmest ikke kan tro det.

Da vi ankom og havde tjekket ind på Plaza Hotel, gik vi ned gennemdet, der hedder Downtown og fandt så en bus derfra til The Strip (den gade, hvor alle de store dyre hoteller ligger), vi gik direkte ind på Planet Hollywood og bestilte billetter til aftenens show: Stomp out loud

Jeg har set det show i Vejle Musikteater for et par år siden, men det er jo absolut ikke blevet dårligere.. Tvaertimod - OG så blev vi opgraderet til super gode pladser i salen. Vi havde købt de "billige" billetter til 59 $ stykket, vi blev opgraderet til de pladser, der kostede 89$ stykket, så vi kunne ikke brokke os.

Tirsdag var vi på tur igennem flere af hotellerne, for at se alle de features, de har lavet. Blandt andet The Venetian, hvor man kan købe sig til en tur i gondol rundt i hotellet, som har en vandkanal. Dem der sejler gondolerne synger mens de sejler folk rundt. Når an går ind på hotellet ser det ud som om man stadig er udenfor, for de har malet en utrolig virkelighedstro himmel og hotellet er bygget op som Venedig med butikker pa hver side af vandkanalen. Det er simplthent en oplevelse i sig selv at gå ind på hotellerne.

Vi skulle med flyet kl 20.15, så vi havde bestilt en shuttle til at hente os kl 18.00.
Vi tjekkede ind og ham ved skranken sagde så at vores fly var aflyst.. Vi kiggede lidt skaevt til ham og troede, han lavede sjov, men det var skam ganske rigtigt. Men vi kunne så komme på det naeste fly kl. 21.35. +hvilket vi selvfølgelig bare sagde ja tak til.. Mere ventetid, men det klarede vi jo nok. Da vi så kom op til gaten, fik vi at vide at det fly vi nu skulle med var forsinket, så vi ville først komme til at flyve kl 22.00... Nå men vi havde jo ikke så mange andre muligheder end at vente.. Så det gjorde vi. Lige inden vi boardede fik vi at vide, at vi ville være fremme kl 23.20 (hvis vi havde været med det fly der blev aflyst ville vi have været fremme kl 21.30) - da vi kom ombord sagde kaptajnen at vi ville være fremme kl 23.45 - i virkeligheden landede vi først kl 23.55.... Spørg lige om vi var trætte.....!

Nu slapper vi af i dag og gør os mentalt klar på at skulle flyve igen i morgen. Det er sørgeligt at skullle herfra, men vi glæder os også til vi skal til Crystal Lake..

Knus herfra..

Hvad skal vi lave?

Så er vi kommet godt frem til San Jose.. :) Jaa altså her er der også en by, der hedder San Jose.. Skide forvirrende...

Nå men det er i hvert fald lidt koldere og MEGET mere luksus! We loves it :)

Her bor vi hos Lizanne (min mors barndomsveninde) og hendes familie. Vi taler alle dansk sammen, og vi har fået leverpostejsmadder til frokost, så det er næsten som om vi ikke savner Danmark lige nu..

Planen for de næste 11 dage er som følger:

Mandag: Shopping in the mall

Tirsdag: Fri til hvad vi mon kan finde på

Onsdag: San Francisco - downtown rundtur - og tur til en skov med nogle vildt store redwoods

Torsdag: Tager vi toget til San Francisco og tager ud og ser Alcatraz blandt andet..

Fredag: Shopping :)

Lørdag: Tur til kysten - Santa Cruz og Monterrey

Søndag: Vi skal i hvert fald lave aftensmad!!

Mandag: Flyver vi til Las Vegas (Baby!!!!)

Tirsdag: Flyver vi tilbage til San Jose efter en lang dag i Vegas.

Onsdag: Slapper vi af og pakker.. Snøft..

Torsdag: Flyver vi til Chicago, hjem til Andreas' far

Puha vi får travlt.. Men det bliver SÅ FEDT!!!!

Vi skriver når vi har tid i vores travle program.. :)

Knus og kram Kristina og Andreas

Nu flyver vi snart..

Vi er nu i San José, hvor vi gaar og smaafryser lidt. Her er en del koldere end andre steder i Costa Rica - San José ligger ret hoejt oppe..
Vi har koebt os en kuffert, for at kunne have alle vores gaver med hjem ;) Ej, vi havde virkelig ikke plads til alt i rygsaekkene mere. (Jeg indroemmer gerne, at jeg vist staar for stoerstedelen af grunden til pladsmangel) Hehe...
Paa loerdag straar vi SINDSYGT tidligt op og tager en shuttle til lufthavnen, hvor vi skal vaere kl 5. Vi skal godt nok foerst flyve kl 8, men de anbefaler, vi er der trr timer foer. Vi haaber og krydser fingre for at vores tidlige ankomst til lufthavnen vil goere, at vores bagage ogsaa kommer hele vejen med os... Da vi jo skal checke baade os selv og vores bagage ind paa ny i Chicago for at komme til San Francisco.

Den seneste uge har staaet paa lidt af hvert.
Vi har set den smukkeste strand i Brasilito - Playa Conchal, hvor "sandet" ikke er sand men smaa knuste og slebne muslingeskalder - det var vildt bloedt at gaa i, laekkert for foedderne :)

Montezuma havde forandret sig en del fra sidst jeg var der. Jeg var der i paasken, hvor der var rigtig rigtig mange mennesker, fordi costaricanerne holder paaskeferie ved kysterne. Nu er der stille og roligt, men det er stadig en laekker by.. Desvaerre maatte vi blive en dag laengere, faa udsat vores ellers planlagte videre rejse, fordi vi godtroende havde drukket vand fra hanen paa en restaurant aftenen foer vi skulle videre. Det har indtil nu ikke vaeret et problem overhovedet, men vandet i Montezuma var bestemt ikke godt for vores maver. Saa vi tog en dag i sengen/paa toilettet og spillede en hulens masse 500 (med afbrydelser) :(
Det var faktisk ganske hyggeligt naar det nu skulle vaere.. Vi proevede i hvert fald at vende det til noget positivt.. Hehe..

Vi rejste til Quepos, hvor vi tjekkede ind paa Wide Mouth Frog Hostel - et super laekkert sted med pool, fjernsynsstue, dvd (og gratis leje af film), frit internet, 3 hunde, dejlige gaester - og sidst men ikke mindst Maria og Mik. Maria var med paa opholdet i Coco og nu skal hun paa rundrejse med sin kaereste. Det var meget hyggeligt lige at tilbringe lidt tid med dem, inden de rejste videre med naesen mod Nicaragua.

Jaa, og nu sidder vi saa her.. Og venter paa at komme videre. Vi er faerdige med Costa Rica - nu venter nye eventyr i et land uden stroemafbrydelser (forhaabentlig), og hvor vi ikke skal bagrave os under et myggenet. Til gengaeld skal vi nok lige vende os til nogle andre temperature. (Maaske jeg skulle proeve at finde et par lange bukser mere i morgen...?)

Og til min mor og min far... Vi har stadig penge - saa vi klarer den.. :)

Knus fra Kristina

Et sidste blogindlaeg fra Coco...

Saa er der ikke mere end tre kvarter til vi forlader Coco. Det er med blandede foelelser, at vi tager herfra.. Vi har vaeret oppe siden kl halv seks i morges, for at sige farvel til alle de andre, og nu sidder vi her som de sidste danskere paa hotellet i denne omgang.

Vi har bestilt en taxa, som skal koere os til Brasilito, der tager vi en overnatning, og skal se en af de smukkeste strande her omkring Coco. Imorgen tager vi saa videre til Monte Zuma, hvor vi vil vaere nogle dage. Derfra haaber vi paa at kunne sejle over til Manuel Antonio, som er det sidste sted, vi saadan rigtig synes, vi mangler at se, foer vi med god samvittighed kan tage til San José og videre til USA.

- Hav det godt til vi skrives igen...

Billeder

Jeg ved, at vi ikke har vaeret saerlig gode til at laegge billeder ind her paa siden :(
Men se det fra den positive side, saa er der bare MANGE flere til naar vi kommer hjem :)

Her faar I dog et.. Det er et billede af det billede, vi har koebt i Nicaragua..

Det hedder Orkidé og er som sagt tidligere malet af Jamir Mejia

Videre rejse...

Nu er der saa smaat ved at vaere mange sommerfugle i vores maver. Vi har endelig faaet en fast plan for, hvad der skal ske paa vores videre rejse. Saa nu mens alle andre gaar og glaeder sig til at komme hjem til lille kolde DK, glaeder vi os til at blive lidt i varmen og saa fortsaette vores faerd til USA. Den 10. maj tager vi et fly fra San José og siger "tak for denne gang og hasta luego" til Costa Rica. Saa flyver vi til Atlanta, fortsaetter derfra til Chicago, for saa at skifte fly endnu engang og flyve til San Francisco. Min mors barndomsveninde har sagt ja til at faa os paa besoeg - og vi er meget glade for at maatte komme. (Selvom Andreas siger, at der er koldt/koeligt i San Francisco)

Den 22. maj flyver vi fra San Francisco og tilbage til Chicago, for saa at vaere der som planlagt til den 14. juni.

Vi har aftalt, at vi i aften laver en proeve-pakning i vores rygsaekke, for der uden at lyve kommet en del flere ting i vores skabe siden vi ankom... :)

Jeg haaber, i alle har det godt. - Kristina

DET HAR JEG SAA MEGET BRUG FOR!!!!!!!

Hvad savner jeg allermest fra Danmark ud over min dejlige familie og mine skoenne venner som jeg hver dag sender de varmeste tanker..... ¿?

Denne mad, som jeg ofte har hadet, flad og kedelig at have i madpakken... Alt for almindelig..
MEN JEG SAVNER DEN..... STIK MIG EN LEVERPOSTEJSMAD!!! Saa bliver jeg rigtig glad...

Nicaragua - et land med glade ansigter

Fredag den 28 marts tog 5 haabefulde unge danskere rygsaekkene paa ryggen og vandrede mod den foerste ud af tre busser, der skulle koerer dem nord paa..

Det var ikke slemt at komme op til graensen til Nicaragua, men det der med at komme over graensen.. Puhaa siger jeg bare... Det lykkedes for os (selvfoelgelig)..

Vi flyttede ind paa The Bearded Monkey og har haft fast base der i en uges tid..

Loerdag tog vi en lokal bus ud til vulkanen Mombache, der var den flinkeste mand i bussen.. det er saadan i nicaragua at man betaler mens bussen koerer, saa der er to ansatte i bussen, chaufoeren og ham der tager imod penge og hjaelper alle med bagagen..

Vi fandt ud af at, der boede en dansker under det vaerelse vi boede paa.. Han hedder Morten og er afsted som frivillig medhjaelper til et projekt i Granada. Han hjaelper med at faa stablet et sportscollege paa benene.

Soendag stod vi om med en plan om ikke at lave noget.. Byen er nemlig mere eller mindre lukket ned om soendagen.. Vi spiste morgenmad paa Don Simón vores stam-morgenmads-spisested, da en mand kommer hen og spoerger om maden var god. Hans kone var ejer af caféen.. Saa spurgte han, hvor vi var fra og vi svarede Danmark (selvfoelgelig) og saa lyste han op og spurgte om vi havde besoegt museet, som en dansker Peder Kolind havde aabnet i byen.. Han ringede til Peder Kolind og vi kom hen paa museet og blev vist rundt..
Jeg undrede mig over, hvor han havde pengene fra til at koebe alle disse museumsgenstande, og spurgte ham ret direkte: Hvor har du pengene fra til alt det her... ? Peder svarede: "Aerligt talt, saa er jeg stinkende rig" - fair nok, saa var det sat paa plads..

Vi fik en rundvisning i nogle af de huse, han har koebt i granada.. Det er paladser!! Og han fortalte uafbrudt i 3 timer om alle de ting han havde gang i. Bla har han startet en skole for de fattige boern og der er hvr aften et show, hvor boernene er paa scenen og danser.. Efter showet faar de alle mad.. Hver dag faar 2800 boern mad paa Peder Kolinds regning. Der er saa meget at fortaelle om denne mand, at jeg slet ikke kan skrive det ned, saa I maa vente til vi kommer hjem med at hoere mere.. :)

Mandag tog vi en bus mod Los Pueblos Blancos - de Hvide Byer, som skulle vaere specielle at besoege.. Vi stod af bussen for tidligt fandt vi ud af, saa for at faa tiden til at gaa indtil den naeste bus koerte, fik vi den ide at finde en heks ( disse smaa byer er nemlig ogsaa kendt for deres brug af heksekunster ) Soeren blev spaaet af en mandlig heks, og det var noget vaerre humbug.. Men meget sjovt..

Vi tog bussen videre til San Juán hvorfra vi gik til Catarina, hvor der er en smuk udsigt over en kaempe soe.. (Soeen er 500 metet dyb)

Mandag aften tog vi paa Peders opfordring ned paa skolen Carita Feliz og saa showet og maerkede hvordan stemningen var hoej og oploeftende.. (www.caritafeliz.org)

Tirsdag tog Andreas og Soeren en stener dag paa The Bearded Money mens Anne, Mette og jeg tog en toesetur gennem Granada, vi tfik lavet negle og koebte lidt toej..

Onsdag tog vi paa en tur til Monkey Hut, som er et sted der ligger ud til soeen. JEg laa mest i skyggen og laeste, jeg havde bare brug for lige at vaere lidt alene med min bog. Hehe.. De andre var ude at ro i kajak og fik taget sig nogle svoemmeture i soeen. Inden vi skulle tilbage til Granada hoppede vi paa en yogatime, med en meget speciel amerikaner som laerer.. hehe

Torsdag tog vi en lokal bus til Masaya, hvor der er et kaempe marked med ALT! Efter at have rendt rundt der nogle timer, tog Andreas og jeg bussen tilbage til Granada, for vi havde set et billede hjemme i Peders hus, som var malet af en lokal kunstner, og vi var blevet enige om at vi ville finde et billede til vores lejlighed. Saa vi spurgte rundt omkring efter Los Tres Mundos (de tre verdener) som stedet, hvor man kunne koebe disse billeder skulle hedde. Vi fandt det og kunstneren Jamir Mejía her er et link til nogle af hans billeder: http://www.c3mundos.org/en/image/tid/139- og vi koebte et fantastisk billede, som vi virkelig glaeder os til at faa op at haenge..

Fredag tog vi tibage til Costa Rica, hvor det regnede helt vildt.. Jeg har ikke oplevet noget lignende.. det kom ogsaa straks til at se vaerre ud idet jorden er saa toer at vandet blev liggende ovenpaa, fordi jorden ikke kunne suge vandet til sig.. det var nu meget rart med noget fugt i luften, saa var det som at traekke vejret hjemme i Danmark..

Monte Zuma...

Saa har jeg endelig faaet taget mig sammen til at finde kalenderen frem og faa skrevet lidt om, hvad der er sket det sidte laaaange stykke tid...

Jeg var i Monte Zuma fra den 19-22 marts sammen med 11 andre piger, og det var bare en helt fantastisk tur..

Vi ankom onsdag aften og maatte dele os op, for at finde steder at overnatte. 7 af pigerne overnattede paa Pension Jenny og saa var vi 5 andre, der overnattede paa El Capitan - ejeren var en loejerlig fyr, en aeldre herre der ikke kunne forstaa at vi turde rejse alene saadan 12 toeser. Hvis vi ville det kunne vi alle 12 faa en etage for os selv og saa ville de kalde den "barbiefloor"... Vi valgte dog at flytte ned paa Pension Jenny dagen efter i stedet..

Torsdag:
Der var til vores store overraskelse ikke mulighed for at haeve penge i Monte Verde, saa vi var nogle stykker, der tog en taxa til den naermeste by med haeveautomat. Dernaest tog vi alle paa stranden.. Der var nogle ret syge boelger, og jeg blev vaeltet omkuld pga understroem.. Jeg var lige et oejeblik sikker paa at jeg ikke skulle overleve det. Saa var det slut med at bade for mig og Anne fulgte mig tilbage til hotellet, saa jeg kunne faa skyllet sandet af mig. Jeg tog den med ro resten af dagen og fik laest lidt i min vildt gode bog (Therese trilogien)..
Om aftenen var vi paa en restaurant, der hedder Cocolores, de laver super laekkert mad til naesten ingen penge.. Jeg fik grillet kylling, salat, kartoffelmos og smoerstegte groensager + friskpresset ananasjuice til lige omkring 40 kroner..

Fredag:
Vi havde meldt os paa en baadtur til Isla Tortuga (skildpaddeoeen) - hvor vi undervejs saa hvor flotte strande og hvor flot natur, der var i det omraade omkring Monte Zuma.. Vi sejlede forbi de laekreste hvide sandstrande, og sad allerede og aftalte hvor lang en gaatur vi skulle paa, for at komme ud til en af strandene..
Da vi kom frem til oen kastede vi anker og alle hoppede i vandet med snorkeludstyr paa.. der var vildt mange flotte fisk i vandet, men jeg blev lidt soesyg af at gynge rundt derude paa boelgerne..
Vi kom ind til land og fik middagsmad og slappede ellers bare af paa denne super laekre strand.

Om aftenen tog vi paa Sano Banano, en rigtig hyggelig cafe/restaurant som laver jordens bedste friske appelsinjuice!!!!!!! De viser film hver aften og vi saa Across The Universe, som sagtens kan anbefales, hvis man kan lide musicals..

Loerdag:
En af de laekre hvide strande, vi var sejlet forbi, var rent faktisk til at komme ud til, saa vi pakkede rygsaekkene, koebte lidt mad og vand og saa tog vi en vandretur derudad.. Vi kom frem til en vildt flot bred hvid strand og vi tilbragte hele dagen der.. Spillede kortspil i skyggen og toesesnakkede.. Legede i boelgerne og fjollede rundt. Det var en vildt hyggelig dag..

Soendag middag tog vi hjem og jeg fik vasket toej og noed at se Andreas igen.. Han havde vaeret savnet paa turen og nu har vi aftalt at tage til Monte Zuma sammen, for den by maa man ikke gaa glip af..

I "Niguagua"

Hej.. Saa er vi i Nicaragua (Jeg lover, der kommer et indlaeg om min tur til Monte Zuma, jeg har bare ikke lige haft tid til det endnu.. ) Vi flyttede ind paa The Bearded Monkey i gaar og her bor vi indtil paa fredag, hvor vi vil vende naesen mod Costa Rica igen..
Dagen i gaar var fyldt med tumult. Aldrig har jeg proevet noget lignende, naar jeg skulle krydse en graense mellem to lande. Foerst skulle vi have vores udgangsstempel fra Costa Rica.. = Udfylde papirer, staa i koe og faa stemplet.. Saa var vi "landloese" et oejeblik, mens vi gik til Nicaragua.. Vi gik igennem noget, der kunne ligne et lille partytelt, hvor der sad en politimand og tjekkede, at vi nu ogsaa havde faaet vores udgangsstempel.. Videre til et virvar af mennesker, mere papir at udfylde, penge der skulle betales og et indgangsstempel til Nicaragua.. Igennem virvaret igen, betale lidt for at komme ind paa busstationen (det er vist meget normalt herovre), fortsat blive overfaldet af folk, deralle sagde tusind modstridende ting.. "Der findes ingen bus til Granada"(det vidste vi der gjorde for nogle af de andre fra holdet har vaeret den samme tur igennem for knap en maaned siden), "Jeg kan koere jer for 10 dollars pr. person", "Giv mig 10000 colones (100 kroner) for min hjaelp"... Soeren holdt overblikket og vi hoppede paa en bus, som selvfoelgelig ogsaa stoppede i Granada.. ! Endelig!! Alt i alt har vi maattet slippe 60 kroner hver for at komme over graensen og helt herop til Granada.. Det maa da siges at vaere en billig tur.. Her, hvor vi bor, bor der en ung dansk gut, som har vaeret i Nicaragua i tre maaneder.. Han fortalte i gaar, at det vil vaere umuligt at spise for over 100 kroner om dagen.. Og det tror jeg, han har ret i.. Vi fik en kaempe portion aftensmad i gaar til lige omkring de 12 kroner...

Der kommer mere om denne tur, engang naar vi kommer tilbage til Coco..
Knus til alle..

PS Christina paa vores hold kan ikke rigtig finde ud af at sige Nicaragua, saa hun siger Niguagua, deraf overskriften... Vi er derudover begyndt at kalde nicaraguanerne for leguaner, udelukkende fordi det er tusind gange nemmere at sige.. Hehe

And alene i Coco...

Jeg er her til aften helt alene her i Coco... Min sweetheart er taget med 11 andre piger sydpaa til Montezuma og kommer foerst hjem paa soendag.. Jeg tror at det bliver en mega fed tur for hende, og en god mulighed for at laere nogle af pigerne endnu bedre at kende.

Men det stopper mig ikke fra at savne hende en smule ;)

Montezuma er en by som vi begge gerne vil se, men gad ikke at skulle ud og rejse en masse i den her weekend, og saa var der desuden kun plads til Kristina i taxa'en :P Det er en super chilleren by, meget rastafari-praeget og saa kommer pigerne derned lige midt i "semana santa"(paa dansk paaske-ugen), som byder paa en masse mennesker og gang i gaden generelt. Saa det skal nok blive en superfed tur for dem!

I hele sidste uge tog jeg dykkercertifikat, saa har slet ikke haft noget som helst tid til andet end det. Dykningen har vaeret superspaendende og graenseoverskridende for mig. Den tanke at jeg skulle 18 meter ned under vandet inden jeg var faerdig, skraemte mig en del. Men vi havde en helt igennem soed instruktoer, som hed Elgin, jeg ved det, ikke saerlig spansk klingende navn, men han var hernede fra! Han tog sig godt af os og laerte os alt omkring dykning, som var vaerd at vide til vores erfaring. Foerst var der en masse kedelig teori, som skulle tygges igennem paa de foerste 2 dage. Derefter oevede man en masse skills i poolen, saasom at tage sin maske af under vandet og tage den paa igen, for herefter at toemme den for vand. Saa var man klar til at dykke videre, smart! I weekden ventede saa det aabne hav, og det var godt nok noget af en oplevelse! Man er ikke just vant til at skulle hoppe i vandet midt ude paa det dybe hav, saa det var der den foerste store graense blevet brudt. Herefter var det bare ned ad bakke... Eller i vandet :) Det foerste dyk var paa ca 10 meter hvor det var dybest, hvor nummer 2 sneg sig ned paa ca 12. Det er saadan en fed foelelse at kunne traekke vejret dybt under vandet, og det bliver hurtigt vanedannende tror jeg. Udover denne nye evne som kun fisk ellers har normalt, saa er det at svoemme rundt sammen med fiskene ogsaa en kaempe stor oplevelse. At se stimer af farvestraalende fisk svoemme forbi og se en kaempestor rokke ligge paa bunden og vente paa sit naeste offer, er noget der virkelig kan faa hjertet op og stejle!
Soendag var vi saa ude og dykke igen og her kom vi ned paa de magiske 18 meter, som er det dybeste man maa som Open Water Diver, som er den foerste gren i et led af uddannelser som man kan tage inden for PADI-systemet, som er en verdensomspaendende organisation. Ogsaa her saa vi en masse seje ting, bl.a. noget smaa "Reef Sharks". Ogsaa rigtig cool :)

Her i weekenden regner jeg med at skulle ud og fiske med gutterne, muligvis dykke en gang og forhaabentlig komme ud og droene paa vandscooter :)

Haaber at alle faar en laekker "fin de semana"(weekend) :D

Og saadan floej endnu en uge afsted...

I fredags havde vi vores sidste dag med spanskundervisning - undervisningen var byttet ud med en faelles tur til Liberia, hvor vi alle havde tid til bare at gaa rundt og nyde starten paa den uge lange festival, der slutter i dag. Andreas og jeg gik sammen med vores laerer Manuel, om ikke andet saa for at faa lidt ekstra spansk med paa vejen. Han har virkelig vaeret en rigtig god laerer og vi gav ham en flaske hvidvin og en pose dansk slik som tak fra os.

Vi var i biffen i Liberia, aldrig har jeg set en film i saa daarlig kvalitet.. Hehe, men det kostede heller ikke mere end 12 danske kroner. Andreas saa Rambo og jeg saa Mi mascoto es un monstro (mit kaeledyr er et monster) - det var fortaellingen om Lockness-uhyret..

Da vi skulle tilbage til Coco fra Liberia, koerte vi med Emilio, som er vores kommende spansklaerer - vi har jo valgt at tage lidt ekstra spansk de kommende uger et par eftermiddage i ugen. Vi koerte omkring Playa Esmeralda og saa jordens flotteste solnedgang. Vi var saa betagede af det hele, at vi ikke sagde et ord til hinanden. Desvaerre er det svaert at fange paa billede, men vi har da forsoegt.

Loerdag koerte vi hele vejen til Monte Verde, paa en FANTASTISK grusvej (NOT)!!! Det var 2 timer paa bumlevej og helt ud til kanten af klippeafsatser.. Puha hold paa hat og briller folkens!
Ved ankomst meldte vi os til forskellige ture. Andreas var heldig at komme med paa ATV-erne, og jeg valgte en Nightwalk i junglen. Det var ret spaendende og aldrig har jeg set saa flot en stjernehimmel, som da vi kom til en lysning. Der var ikke den mindste "lysforurening", saa der var millioner-millioner-millioner af stjerner. SAA FLOT!!

Soendag startede med endnu en jungletur - denne lidt anderledes end de andre. Vi gik op til skaeldet mellem den del af landet der hoerer den karibiske kyst til og den del, der hoerer stillehavskysten til. Det kaldes Cloud Forrest fordi skoven/junglen ligger saa hoejt oppe i bjergene, at man naermest gaar rundt i skyerne. Man kan se skyerne flyve op over heojderyggen - de bliver dannet fordi den kolde og den varme luft moedes netop der paa toppen.
Derefter stod den paa Skytreck og det var saa fedt! Jeg var ret bange i starten (mig og hoejder er ikke noedvendigvis en god kombination) - men jo flere svaeveture jeg fik ud over traetoppene, jo mere kunne jeg nyde det og se ud over det super flotte landskab. Naesten ved turens afslutning var der en tarzangynde, som vi kunne proeve. Man kravlede op i et taarn, blev spaendt fast til et par snore og skubbet/vaeltet ud over kanten. Saa var der foerst frit fald, indtil det passede med snorernes laengde og saa svingede man eller ud over en afsats. Jeg troede, jeg skulle doe. Jeg var ved at gaa helt i panik, men alle andre var helt vilde med det. Det var ogsaa foerst et par dage efter, det rigtig gik op for mig, hvor bange jeg egentlig havde vaeret.

Mandag fik vi vist begge overskreddet en graense. Vi satte os paa en hesteryg uden nogen som helst ide om, hvad der ventede forude. 3 timer paa jordens nok haardeste saddel og i et ubeskriveligt bakket terraen. Op af stejle skraaninger, ned af stejle smale bakker og gennem et par floder.. det var rigtig fedt, men AV hvor fik man ondt i roeven. Ved vejs ende hoppede vi paa en kanalbaad som sejlede os over til La Fortuna og nogle minibusser, som koerte os til Los Lagos - et luksus hotel uden lige, som laa lige ved vulkanen Arenal. Det var bare smukt, naar vi gik ud af vores vaerelsesdoer var det foerste syn denne aktive vulkan med et par skyer ved toppen. Det var super flot. Jeg valgte at betale for at blive koert ud til et sted om aftenen, hvor vi kunne se lavaen loebe lige saa stille ned af vulkanen - jeg hader mit kamera for ikke at kunne opfange den smule lys det gav.

Tirsdag valgte vi at slappe max af ved poolen paa hotellet. Der var den sjoveste vandrutschebane!!! Og saa var der alle de varme kilder, som vi kunne sidde og slappe af i. Der var en med direkte udsigt til vulkanen. Laekkert.

Onsdag var vi 8, der tog en minibus til San Jose, for at overnatte der. Vi havde eftermiddagen til bare at tulre rundt og shoppe lidt.

Torsdag blev vi hentet af Phil - en amerikaner, som for knap 15 aar siden startede en lille forretning med riverrafting. 6 af os valgte at riverrafte som en del af vores rejse mod den karibiske kyst. Det var saa sjovt. Vi holdt en pause, hvor vi gik op paa land og fik lov til at bade under et vandfald. Saa fik vi middagsmad, som guiderne stod og tilberedte paa et meget primitivt lodge, der ude midt i ingenmandsland. Paa den videre tur var vi et par gange nede i bunden af baaden, paa kommando fra Phil, som guidede os gennem turen. Og vi fik paa et roligt sted mellem klipperne lov til at hoppe i vandet og flyde med. Vi drak af de smaa vandfald, der loeb ned paa begge side af os. Det tog knap 5,5 timer og det var rigtig fedt. Da vi havde faaet toert toej paa koerte vi videre til Puerto Viejo, som var noget af en overraskelse for os. Der var ikke plads til os paa det hotel vi gerne ville have boet paa, saa vi koerte lidt rundt til vi fandt et sted. 10 dollars pr nat og en skaev receptionist - den tager vi! Hehe.. Det var okay senge og vi var traette.

Vi stod tidligt op og fandt lidt morgenmad og gik paa strande. Det gik ret hurtigt op for os, at byen ikke stod op saa tidligt som os. Det var foerst omkring klokken 14 at alle boder havde aabent. Der var vildt mange turister i Puerto Viejo og mange af anden baggrund end costaricansk, som havde slaaet sig ned med en lille butik eller restarant eller bar.. Pernille, Andreas og jeg fandt ret hurtigt ud af at denne by ikke sagde os noget, saa vi fandt ud af at tage transport hjem loerdag i stedet for i dag soendag. Hele miljoeet med skaeve folk og hashlugt alle steder, var bare ikke os. Dog skal de have, at det var hyggeligt med livereggae til maden om aftenen.. OG OG OG - nu har vi vaeret i SAA mange jungler med haabet om at se....... et dovendyr... Og hvor var dovendyret?? Det var da bare lige ovre i Puerto Viejo for at hoere lidt reggae! Det kravlede hen over det bagerste af scenen mens bandet spillede.. ! Saa sjovt!

I gaar tog vi saa hjem, foerst med lokal bus i 5 timer, hvor vi undervejs blev stoppet af politiet, som tjekkede alles pas. Og dernaest med en taxa fra San Jose til Coco 4,5 timer. Vi var bare Saa glade for at komme frem og hvor har vi savnet Coco! :)

Hej alle...

Saa er det vist ogsaa tid til endnu en hilsen.. Det er svaert at finde tid til at skrive. Jo flere mennesker vi kommer ind paa livet af, jo flere aktiviteter og jo faerre pauser er der. Det er laekkert med nye bekendtskaber. De sidste par dage har budt paa vandretur til et super flot udkigssted ud over Playas del Coco (Billede kommer senere), Slackline med pigerne (billede kommer senere), leg i poolen, iskaffedrikning paa stranden og grin og grin og grin og grin og masser af godt humoer :)
I gaar var vi ude at spise bare os to, det var super hyggeligt og tiltraengt med lidt alenetid til bare at vaere kaerester.
I morgen skal vi alle til Liberia sammen med vores laerere. Vi tager den lokale bus klokjken 10 og saa kommer vi hjem igen klokken 18. Der skulle vaere et stort marked i morgen og noget fest-tamtam om aftenen - Det bliver rigtig hyggeligt at komme paa en tur, hvor vi alle er samlede.
Nu skal vi til BBQ-aften her paa hotellet, saa jeg maa smutte igen..
Hilsner herfra..

Hvilke kaeledyr har vi?

Nummer 1: Psycho-mis - en lille roedstribet kat, som er flyttet til vores hus, fordi Peter har fodret den med tun et par gange..

Nummer 2: Carlos paa taget, som er vores leguan, der noejsomt passer paa os om natten. Vi ved han er der, for han er ikke helt saa lydloes paa et bliktag.

Nummer 3: Broeleaberne, som vaekker os "naensomt" med deres "smukke" broel, naar solen staar op. (De lyder aerligt talt som et vredt vortesvin eller et sygt aesel)

Nummer 4: Costarikanske spaetter, som flittigt hakker i traerne omkring hotellet.

Nummer 5: Duer, som floejter fornoejelige strofer for os.

Nummer 6: Graeshopper (dog ikke naer saa mange som ude ved Mikes Lodge)

Nummer 7: Tusindvis af firben :) dem kan man kun holde lidt af.

Nummer 8: Smaa skorpioner. De er knap saa rare, men de kan heldigvis ikke finde op af trappen og op paa vores vaerelse..

Nummer 9: MYG!!! Arhhhhg.. Laenge leve myggenettet..

Nummer 10: Colibrier, som suger naktar ud af blomsterne ved siden af vores terrasse, naar vi spiser morgenmad..

Nummer 11: Alle de fugle og sommerfugle, som vi ikke kender navnene paa, men som bare er en del af vores hverdag her. (Nu er det nemlig blevet hverdag for os, vi har faktisk vaennet os saa meget til varmen, at vi ikke har blaeseren taendt om natten laengere..)

Saa er skolen begyndt..

Mandag stod paa samtaler med Manuel, som er vores spansklaerer. Han havde 2 sider med spoergsmaal klar, for at afproeve vores grammtiske evner. Om aftenen var der saa kaempe koe ved den liste, der skulle fortaelle os, hvilket hold vi var kommet paa. Andreas er lige nu i skole, han er paa delfin-holdet (det andet bedste hold) I denne uge har han undervisning fra kl 8 til kl 12. Jeg er paa edderkoppe-holdet (det bedste hold) og vi har undervisning fra kl 13- kl 17. Jeg er faktisk ret glad for, at vi ikke er kommet paa hold sammen. For det foerste betyder det, at vi kan deles om min ordbog - hehe.. Men det tvinger ogsaa mig til at gaa ud og snakke med alle de andre. Jeg har haft lidt svaert ved at falde til. Det hele er saa meget anderledes end derhjemme. Saa jeg har haft en del "pauser", hvor jeg lige har maattet gaa lidt for mig selv op paa vaerelset. I gaar startede undervisningen for alvor, og jeg havde den hyggeligste formiddag sammen med Naja, Anne, Mette og Natalie. Vi har lavet en formiddagsklub :)
I dag skal vi ud og lege med slack-line. Det er en line, der bliver spaendt op mellem to traer med en kraftig elastik i den ene ende, som man saa skal op og staa paa og holde balancen. Naar man bliver lidt bedre, kan man gaa og dreje rundt og hoppe paa den. Men jeg saetter ikke naesen op efter noget.. Hehe.. Indtil videre kan jeg staa paa den et kort stykke tid, hvis der er en, der hjaelper mig med at komme op..
Vi har ogsaa aftalt, at vi paa et tidspunkt skal op og lave noget yoga en morgen. Saa jeg laeser flittigt i min yogabog og faar oevet nogle af oevelserne igennem paa vaerelset. Det sidder godt nok ikke lige helt saa godt fast i min hukommelse det der yoga..
Nu vil jeg smutte.. Pigerne venter :)

Hvad sker der i loebet af en uge i junglen?

Mandag den 4. februar:
Vi stod tidligt op, da vi skulle med bussen klokken 6. Det var en laaaang bustur ned gennem Costa Rica og ned i varmen. Der var betydeligt varmere i junglen end i San José (og fugtigere!)
Undervejs saa vi Costa Ricas flotte natur og alverdens former for byggeri. Blikskure og dyre hoteller lige ved siden af hinanden. Vi spiste samlet, foer vi sejlede ud til Rio Sierpe Lodge(ogsaa kaldet Mike's Lodge), hvor Mike tog godt imod os. Da vi var blevet indlogerede paa nogle meget primitive vaerelser stod den paa navnelege. (Og et forsinket tillykke til Morfar)

Tirsdag den 5. februar:
Vi sejlede fra Mikes Lodge og ud til Sanjosesito, som er en meget meget flot strand. Faktisk saa laekker at Mel Gibson har besluttet sig for at koebe en stor del af den. Vi tog paa en guidet jungletur paa en times tid, hvorefter vi delte os. Nogle valgte at sejle ud i kano og kajak for at se et vandfald (Andreas var i en enkelmands kajak) - en ret dramatisk tur, hvor en kano kaentrede, Kasper blev vaek, Bob mistede sit kamera, Andreas kaentrede. Jeg valgte at gaa videre med vores guides, hvor den lokale guide Jorge fandt kokosnordder til os. Mums frisk kokos paa en tropisk strand!

Onsdag den 6. februar:
Vi sejlede til Isla del Caño, som er en oe, der ligger ret langt ude i vandet. Paa vej derud saa vi en pukkelhval, det var helt vildt. Taenk sig, at der bor saadan nogle store flotte dyr i havet.. Ved stranden snorklede Andreas sammen med nogle af de andre, hvor han saa en masse flotte fisk i alle farver og en stor skildpadde. Paa tilbagevejen var der nogle problemer med stryetoejet paa den ene af de tre baade vi sejlede med. Resultatet blev en storm-p loesning med en madras, der blev bundet om motoren sammen med et braet, og saa fungerede det som styrepind.

Torsdag den 7. februar:
Vi rejste fra Mikes Lodge og begyndte den lange tur tilbage til San José. Alle glaedede sig til et ordentligt bad og til at komme lidt vaek fra det meget fugtige omraade. Alt det toej, vi havde haft med ud til Mike skulle vaskes, for det var fugtigt og ulaekkert, selvom noget af det skulle forestille at vaere rent. Vi tog en tur ind i San José gaagade, for at koebe lidt ind til naeste dags koeretur og kigge lidt paa alle de laekre billige ting, man kan faa herovre. Soeren blev vaek, saa han kom ikke med ud at spise om aftenen. Det var lige en reminder til os alle om, hvorfor det er , vi ikke skal gaa rundt alene.

Fredag den 8. februar:
Vi koerte til Coco, og her er vi nu.. Det er en laekker by, men vi er lidt overraskede over, hvor meget turistby, det er. Det var rigtig dejligt at komme ud af rygsaekkene og faa sorteret vasketoejet fra. Der var et informationsmoede med Therese, hvor hun fortalte lidt om de forholdregler, der er , naar man er et sted som her. Vi tog alle ned paa Lizard Lounge, som er det diskotek, de andre hold har brugt meget som gaa-i-byen-sted. Det var lidt som at vaere et dyr i zoologisk have, vi tog tidligt hjem, for vi var traette efter al den rejsen frem og tilbage og rundt omkring.

Loerdag den. 9. februar:
Vi havde vores foerste hele fridag. Det var meget rart at have mulighed for selv at bestemme, hvad der skulle ske, men vi blev ogsaa lidt rastloese. Vi skal lige laere byen og stedet at kende.

Soendag den 10. februar:
Vi tog til Tamarindo, for at surfe. Det var nok bare noget af det sjoveste indtil nu. Det var egentlig ikke saa svaert at komme op at staa, som vi havde regnet med. Og man foelte, man styrede verden, naar man floej hen over boelgerne.

(Der kommer billeder senere)

En kort hilsen

Hej..
En undskyldning til vores kaere moedre for ikke at have lagt det lovede indlaeg i dag.
Det har vaeret en lidt dramatisk dag. Vi har haft en kamp med en ordentlig omgang bier, saa tre af de fem huse, vi er fordelt i, blev det os forbudt at gaa ind i og komme i naerheden af her til eftermiddag og aften. (inkl. den vi bor i) Brandvaesnet kom, og der startede en ordentlig bi-udrydning, med en mand ifoert noget, der lignede en rumdragt og masser af paastyr og forvirring hos os, som bor i husene. Men det skulle vaere i orden nu altsammen.
Her til aften har der vaeret en tyv paa hotellets omraade. Han ville stjaele en cykel, men vagten saa ham og der var kaempe slagsmaal i det omraade, hvor receptionen er, mellem vagten og tyven og ejeren af hotellet.. En masse ubehagelige oplevelser, som ellers aldrig rigtig finder sted her. Nu vil vi gaa i seng, da vi skal ud at surfe i morgen tidlig. Vi skal ud og fange de gode bolger :) Sov godt - Godnat herfra.. PS Vi har det stadig godt :) (klokken er nu 21.18)

Endelig fremme..

Hej allesammen.
Saa er vi kommet godt frem. Det var en uendeligt lang rejse, men vi klarede den. Det var guld vaerd at faa en seng at sove i, da vi kom frem til hostlet her i San Jose.
Vi har ikke sovet saa meget i nat pga jetlag, men nu efter en rundvisning i San Jose vil vi faa indhentet lidt af det ved poolen. Der er ca 25 grader her.. Ikke saerlig varmt ifolge Therese. Naar vi kommer til Coco, er det meget varmere. Lige nu er der 32 grader i Coco og om halvanden maaneds tid skulle det blive omkring de 40 grader. Vi er allerede nu ved at koge i varmen. Hehe...

I morgen tager vi i junglen, saa der kommer til at gaa lidt tid, inden i igen vil hoerer fra os..

Det er nogle dejlige mennesker, vi rejser med.. Vi faar leget nogle navnelege og grinet sammen..

Vi har det godt! Nu kalder poolen...

Hilsen os begge..

Lidt praktisk...

Så nærmer vi os afrejsedagen, derfor vil jeg lige lægge et par nyttige oplysninger herind.

Flyruten:
Afrejse fra København lørdag den 2/2 kl.11:05 med DL 0069 til Atlanta. Ankomst Atlanta samme dag - den 2/2 kl. 15:10. Videre kl. 18:45 med DL 0247 til San José, Costa Rica. Ankomst samme dag – den 2/2 kl. 21:39 – lokal tid.

Vi ankommer til San Jose kl. 21:39 – lokal tid, hvor vores leder Therese vil tage imod os i lufthavnen.

Herefter bliver vi samlet kørt til vores hostel i San Jose, hvor det er tid til en velfortjent nattesøvn, så vi kan være friske til de næste meget spændende dage med introtur.

Costa Rica er 7 timer bagefter Danmark. (8 timer bagefter ved sommertid i DK)

Vores postadresse:
De lokale siger, at posten KUN fungerer pålideligt ved almindelige breve. Send derfor ikke penge eller vigtige genstande med i konvolutten. Flere har dog haft held med at få sendt både lakridser og billedblade. Undgå at få tilsendt større pakker, da de toldbehandles og skal hentes 150 km fra Coco. Postgangen tager ca. 10-15 dage fra Europa.

Følgende postadresse kan benyttes:
”Dansk Studie Center” – Navn på den, der skal have brevet
CASA LORA
Apdo. 82
5019 Playas del Coco
Guanacaste, Costa Rica

Videre dato:
Da vi endnu ikke har fået vores flybillet, kan jeg ikke skrive, hvilke fly, vi skal flyve med. Dog ved vi nu:
23. maj rejser vi: San José - Atlanta kl. 8:00 – 14:04
23. maj: Atlanta – Chicago kl. 15:40 – 16:42
14. juni: Chicago – Atlanta kl. 13:29 – 16:31
14. juni: Atlanta – København kl. 17:45 – 9:00 / 15. juni

Nu vil jeg komme i gang med vasketøjet.. Der er en del, der lige skal en tur i vaskemaskinen, før det kommer i rygsækken.. :)

En begivenhedsrig weekend...

Så er det vidst også tid til en opdatering.
I weekenden var Andreas og jeg i København for at mødes med dem, vi skal rejse med.
Lørdag tog vi toget fra Middelfart kl 8.48 – Andreas ville frygteligt gerne se vagtskifte, og det kan man vel ikke bebrejde ham  Til min store overraskelse fik jeg øje på en skolekammerat fra tiende klasse på Vesterlund Ungdomsskole der blandt garderne, så steg interessen også lidt fra min side..

Om eftermiddagen mødtes vi med Mathilde, en rejselysten veninde, jeg også lærte at kende på Vesterlund. Hun er for nylig flyttet til København for at komme videre med nogle design studier. Hende kommer jeg godt nok til at savne gevaldigt, når nu vi rejser.

Det var dog ikke det, jeg tænkte mest på lørdag. Jeg var spændt og havde sommerfugle i maven, for vi havde aftalt med mange af dem, vi skal rejse med, at vi skulle mødes på en café om aftenen, for lige at se hinanden lidt an.
Andreas og jeg fulgtes (selvfølgelig) ind på Det Elektriske Hjørne, som cafeen hedder. Og den første kommentar, der mødte os, var: Nåh, så I er kæresteparret? …..
ÆV!!! Tænkte vi.. Er vi nu bare blevet stemplet? For hvem har ikke før tænkt ”kærestekedelig” om en ven eller veninde? Og nu skulle de andre altså rejse sammen med to af slagsen…
Vi sørgede for på venligste måde at forklare disse mennesker, at det på ingen måde er vores intention at være ”kærestekedelige”, bare fordi vi nu tager på denne tur sammen. Hvis vores ønske var, at rejse sammen for at se hinanden og kunne holde i hånd hele tiden, havde vi jo også valgt at rejse på en helt anden måde.. Heldigt for os er det, at vi ikke er de mest indelukkede typer.
Ærligt talt så så vi ikke meget til hinanden lørdag aften, for vi havde så travlt med at lære nye ansigter at kende. Og for søren, hvor er det nogle skønne mennesker, vi skal af sted med. Jeg KAN ikke vente på at møde dem igen.

Søndag stod den på infomøde på Planetariet. Det var en god fornemmelse at komme der og føle, at man alligevel kendte nogle, fordi vi nu havde mødtes aftenen forinden. Jeg skal ellers nok love for, at der blev kastet en hulens masse informationer ud i luften i løbet af de tre timer, vi var der. Alt fra forsikring, til myggenet, til oplevelser og muligheder, til præsentation af lærere og jeg skal give dig, skal jeg. Det er et held, hvis jeg kan huske bare halvdelen af det, der blev sagt. Vi sluttede af med at spise sammen på en tyrkisk restaurant, efter vi alle var blevet stukket og rippet for penge. Der var jo lige nogle livsnødvendige vaccinationer, der også skulle overstås. (Av min arm…)

Alt i alt var det en rigtig god weekend, men det føltes godt nok ikke som om, vi havde holdt fri.