lørdag den 29. marts 2008

I "Niguagua"

Hej.. Saa er vi i Nicaragua (Jeg lover, der kommer et indlaeg om min tur til Monte Zuma, jeg har bare ikke lige haft tid til det endnu.. ) Vi flyttede ind paa The Bearded Monkey i gaar og her bor vi indtil paa fredag, hvor vi vil vende naesen mod Costa Rica igen..
Dagen i gaar var fyldt med tumult. Aldrig har jeg proevet noget lignende, naar jeg skulle krydse en graense mellem to lande. Foerst skulle vi have vores udgangsstempel fra Costa Rica.. = Udfylde papirer, staa i koe og faa stemplet.. Saa var vi "landloese" et oejeblik, mens vi gik til Nicaragua.. Vi gik igennem noget, der kunne ligne et lille partytelt, hvor der sad en politimand og tjekkede, at vi nu ogsaa havde faaet vores udgangsstempel.. Videre til et virvar af mennesker, mere papir at udfylde, penge der skulle betales og et indgangsstempel til Nicaragua.. Igennem virvaret igen, betale lidt for at komme ind paa busstationen (det er vist meget normalt herovre), fortsat blive overfaldet af folk, deralle sagde tusind modstridende ting.. "Der findes ingen bus til Granada"(det vidste vi der gjorde for nogle af de andre fra holdet har vaeret den samme tur igennem for knap en maaned siden), "Jeg kan koere jer for 10 dollars pr. person", "Giv mig 10000 colones (100 kroner) for min hjaelp"... Soeren holdt overblikket og vi hoppede paa en bus, som selvfoelgelig ogsaa stoppede i Granada.. ! Endelig!! Alt i alt har vi maattet slippe 60 kroner hver for at komme over graensen og helt herop til Granada.. Det maa da siges at vaere en billig tur.. Her, hvor vi bor, bor der en ung dansk gut, som har vaeret i Nicaragua i tre maaneder.. Han fortalte i gaar, at det vil vaere umuligt at spise for over 100 kroner om dagen.. Og det tror jeg, han har ret i.. Vi fik en kaempe portion aftensmad i gaar til lige omkring de 12 kroner...

Der kommer mere om denne tur, engang naar vi kommer tilbage til Coco..
Knus til alle..

PS Christina paa vores hold kan ikke rigtig finde ud af at sige Nicaragua, saa hun siger Niguagua, deraf overskriften... Vi er derudover begyndt at kalde nicaraguanerne for leguaner, udelukkende fordi det er tusind gange nemmere at sige.. Hehe

torsdag den 20. marts 2008

And alene i Coco...

Jeg er her til aften helt alene her i Coco... Min sweetheart er taget med 11 andre piger sydpaa til Montezuma og kommer foerst hjem paa soendag.. Jeg tror at det bliver en mega fed tur for hende, og en god mulighed for at laere nogle af pigerne endnu bedre at kende.

Men det stopper mig ikke fra at savne hende en smule ;)

Montezuma er en by som vi begge gerne vil se, men gad ikke at skulle ud og rejse en masse i den her weekend, og saa var der desuden kun plads til Kristina i taxa'en :P Det er en super chilleren by, meget rastafari-praeget og saa kommer pigerne derned lige midt i "semana santa"(paa dansk paaske-ugen), som byder paa en masse mennesker og gang i gaden generelt. Saa det skal nok blive en superfed tur for dem!

I hele sidste uge tog jeg dykkercertifikat, saa har slet ikke haft noget som helst tid til andet end det. Dykningen har vaeret superspaendende og graenseoverskridende for mig. Den tanke at jeg skulle 18 meter ned under vandet inden jeg var faerdig, skraemte mig en del. Men vi havde en helt igennem soed instruktoer, som hed Elgin, jeg ved det, ikke saerlig spansk klingende navn, men han var hernede fra! Han tog sig godt af os og laerte os alt omkring dykning, som var vaerd at vide til vores erfaring. Foerst var der en masse kedelig teori, som skulle tygges igennem paa de foerste 2 dage. Derefter oevede man en masse skills i poolen, saasom at tage sin maske af under vandet og tage den paa igen, for herefter at toemme den for vand. Saa var man klar til at dykke videre, smart! I weekden ventede saa det aabne hav, og det var godt nok noget af en oplevelse! Man er ikke just vant til at skulle hoppe i vandet midt ude paa det dybe hav, saa det var der den foerste store graense blevet brudt. Herefter var det bare ned ad bakke... Eller i vandet :) Det foerste dyk var paa ca 10 meter hvor det var dybest, hvor nummer 2 sneg sig ned paa ca 12. Det er saadan en fed foelelse at kunne traekke vejret dybt under vandet, og det bliver hurtigt vanedannende tror jeg. Udover denne nye evne som kun fisk ellers har normalt, saa er det at svoemme rundt sammen med fiskene ogsaa en kaempe stor oplevelse. At se stimer af farvestraalende fisk svoemme forbi og se en kaempestor rokke ligge paa bunden og vente paa sit naeste offer, er noget der virkelig kan faa hjertet op og stejle!
Soendag var vi saa ude og dykke igen og her kom vi ned paa de magiske 18 meter, som er det dybeste man maa som Open Water Diver, som er den foerste gren i et led af uddannelser som man kan tage inden for PADI-systemet, som er en verdensomspaendende organisation. Ogsaa her saa vi en masse seje ting, bl.a. noget smaa "Reef Sharks". Ogsaa rigtig cool :)

Her i weekenden regner jeg med at skulle ud og fiske med gutterne, muligvis dykke en gang og forhaabentlig komme ud og droene paa vandscooter :)

Haaber at alle faar en laekker "fin de semana"(weekend) :D

søndag den 9. marts 2008

Og saadan floej endnu en uge afsted...


I fredags havde vi vores sidste dag med spanskundervisning - undervisningen var byttet ud med en faelles tur til Liberia, hvor vi alle havde tid til bare at gaa rundt og nyde starten paa den uge lange festival, der slutter i dag. Andreas og jeg gik sammen med vores laerer Manuel, om ikke andet saa for at faa lidt ekstra spansk med paa vejen. Han har virkelig vaeret en rigtig god laerer og vi gav ham en flaske hvidvin og en pose dansk slik som tak fra os.

Vi var i biffen i Liberia, aldrig har jeg set en film i saa daarlig kvalitet.. Hehe, men det kostede heller ikke mere end 12 danske kroner. Andreas saa Rambo og jeg saa Mi mascoto es un monstro (mit kaeledyr er et monster) - det var fortaellingen om Lockness-uhyret..

Da vi skulle tilbage til Coco fra Liberia, koerte vi med Emilio, som er vores kommende spansklaerer - vi har jo valgt at tage lidt ekstra spansk de kommende uger et par eftermiddage i ugen. Vi koerte omkring Playa Esmeralda og saa jordens flotteste solnedgang. Vi var saa betagede af det hele, at vi ikke sagde et ord til hinanden. Desvaerre er det svaert at fange paa billede, men vi har da forsoegt.

Loerdag koerte vi hele vejen til Monte Verde, paa en FANTASTISK grusvej (NOT)!!! Det var 2 timer paa bumlevej og helt ud til kanten af klippeafsatser.. Puha hold paa hat og briller folkens!
Ved ankomst meldte vi os til forskellige ture. Andreas var heldig at komme med paa ATV-erne, og jeg valgte en Nightwalk i junglen. Det var ret spaendende og aldrig har jeg set saa flot en stjernehimmel, som da vi kom til en lysning. Der var ikke den mindste "lysforurening", saa der var millioner-millioner-millioner af stjerner. SAA FLOT!!

Soendag startede med endnu en jungletur - denne lidt anderledes end de andre. Vi gik op til skaeldet mellem den del af landet der hoerer den karibiske kyst til og den del, der hoerer stillehavskysten til. Det kaldes Cloud Forrest fordi skoven/junglen ligger saa hoejt oppe i bjergene, at man naermest gaar rundt i skyerne. Man kan se skyerne flyve op over heojderyggen - de bliver dannet fordi den kolde og den varme luft moedes netop der paa toppen.
Derefter stod den paa Skytreck og det var saa fedt! Jeg var ret bange i starten (mig og hoejder er ikke noedvendigvis en god kombination) - men jo flere svaeveture jeg fik ud over traetoppene, jo mere kunne jeg nyde det og se ud over det super flotte landskab. Naesten ved turens afslutning var der en tarzangynde, som vi kunne proeve. Man kravlede op i et taarn, blev spaendt fast til et par snore og skubbet/vaeltet ud over kanten. Saa var der foerst frit fald, indtil det passede med snorernes laengde og saa svingede man eller ud over en afsats. Jeg troede, jeg skulle doe. Jeg var ved at gaa helt i panik, men alle andre var helt vilde med det. Det var ogsaa foerst et par dage efter, det rigtig gik op for mig, hvor bange jeg egentlig havde vaeret.


Mandag fik vi vist begge overskreddet en graense. Vi satte os paa en hesteryg uden nogen som helst ide om, hvad der ventede forude. 3 timer paa jordens nok haardeste saddel og i et ubeskriveligt bakket terraen. Op af stejle skraaninger, ned af stejle smale bakker og gennem et par floder.. det var rigtig fedt, men AV hvor fik man ondt i roeven. Ved vejs ende hoppede vi paa en kanalbaad som sejlede os over til La Fortuna og nogle minibusser, som koerte os til Los Lagos - et luksus hotel uden lige, som laa lige ved vulkanen Arenal. Det var bare smukt, naar vi gik ud af vores vaerelsesdoer var det foerste syn denne aktive vulkan med et par skyer ved toppen. Det var super flot. Jeg valgte at betale for at blive koert ud til et sted om aftenen, hvor vi kunne se lavaen loebe lige saa stille ned af vulkanen - jeg hader mit kamera for ikke at kunne opfange den smule lys det gav.

Tirsdag valgte vi at slappe max af ved poolen paa hotellet. Der var den sjoveste vandrutschebane!!! Og saa var der alle de varme kilder, som vi kunne sidde og slappe af i. Der var en med direkte udsigt til vulkanen. Laekkert.

Onsdag var vi 8, der tog en minibus til San Jose, for at overnatte der. Vi havde eftermiddagen til bare at tulre rundt og shoppe lidt.

Torsdag blev vi hentet af Phil - en amerikaner, som for knap 15 aar siden startede en lille forretning med riverrafting. 6 af os valgte at riverrafte som en del af vores rejse mod den karibiske kyst. Det var saa sjovt. Vi holdt en pause, hvor vi gik op paa land og fik lov til at bade under et vandfald. Saa fik vi middagsmad, som guiderne stod og tilberedte paa et meget primitivt lodge, der ude midt i ingenmandsland. Paa den videre tur var vi et par gange nede i bunden af baaden, paa kommando fra Phil, som guidede os gennem turen. Og vi fik paa et roligt sted mellem klipperne lov til at hoppe i vandet og flyde med. Vi drak af de smaa vandfald, der loeb ned paa begge side af os. Det tog knap 5,5 timer og det var rigtig fedt. Da vi havde faaet toert toej paa koerte vi videre til Puerto Viejo, som var noget af en overraskelse for os. Der var ikke plads til os paa det hotel vi gerne ville have boet paa, saa vi koerte lidt rundt til vi fandt et sted. 10 dollars pr nat og en skaev receptionist - den tager vi! Hehe.. Det var okay senge og vi var traette.

Vi stod tidligt op og fandt lidt morgenmad og gik paa strande. Det gik ret hurtigt op for os, at byen ikke stod op saa tidligt som os. Det var foerst omkring klokken 14 at alle boder havde aabent. Der var vildt mange turister i Puerto Viejo og mange af anden baggrund end costaricansk, som havde slaaet sig ned med en lille butik eller restarant eller bar.. Pernille, Andreas og jeg fandt ret hurtigt ud af at denne by ikke sagde os noget, saa vi fandt ud af at tage transport hjem loerdag i stedet for i dag soendag. Hele miljoeet med skaeve folk og hashlugt alle steder, var bare ikke os. Dog skal de have, at det var hyggeligt med livereggae til maden om aftenen.. OG OG OG - nu har vi vaeret i SAA mange jungler med haabet om at se....... et dovendyr... Og hvor var dovendyret?? Det var da bare lige ovre i Puerto Viejo for at hoere lidt reggae! Det kravlede hen over det bagerste af scenen mens bandet spillede.. ! Saa sjovt!

I gaar tog vi saa hjem, foerst med lokal bus i 5 timer, hvor vi undervejs blev stoppet af politiet, som tjekkede alles pas. Og dernaest med en taxa fra San Jose til Coco 4,5 timer. Vi var bare Saa glade for at komme frem og hvor har vi savnet Coco! :)