Så nærmer vi os afrejsedagen, derfor vil jeg lige lægge et par nyttige oplysninger herind.
Flyruten:
Afrejse fra København lørdag den 2/2 kl.11:05 med DL 0069 til Atlanta. Ankomst Atlanta samme dag - den 2/2 kl. 15:10. Videre kl. 18:45 med DL 0247 til San José, Costa Rica. Ankomst samme dag – den 2/2 kl. 21:39 – lokal tid.
Vi ankommer til San Jose kl. 21:39 – lokal tid, hvor vores leder Therese vil tage imod os i lufthavnen.
Herefter bliver vi samlet kørt til vores hostel i San Jose, hvor det er tid til en velfortjent nattesøvn, så vi kan være friske til de næste meget spændende dage med introtur.
Costa Rica er 7 timer bagefter Danmark. (8 timer bagefter ved sommertid i DK)
Vores postadresse:
De lokale siger, at posten KUN fungerer pålideligt ved almindelige breve. Send derfor ikke penge eller vigtige genstande med i konvolutten. Flere har dog haft held med at få sendt både lakridser og billedblade. Undgå at få tilsendt større pakker, da de toldbehandles og skal hentes 150 km fra Coco. Postgangen tager ca. 10-15 dage fra Europa.
Følgende postadresse kan benyttes:
”Dansk Studie Center” – Navn på den, der skal have brevet
CASA LORA
Apdo. 82
5019 Playas del Coco
Guanacaste, Costa Rica
Videre dato:
Da vi endnu ikke har fået vores flybillet, kan jeg ikke skrive, hvilke fly, vi skal flyve med. Dog ved vi nu:
23. maj rejser vi: San José - Atlanta kl. 8:00 – 14:04
23. maj: Atlanta – Chicago kl. 15:40 – 16:42
14. juni: Chicago – Atlanta kl. 13:29 – 16:31
14. juni: Atlanta – København kl. 17:45 – 9:00 / 15. juni
Nu vil jeg komme i gang med vasketøjet.. Der er en del, der lige skal en tur i vaskemaskinen, før det kommer i rygsækken.. :)
onsdag den 30. januar 2008
onsdag den 9. januar 2008
En begivenhedsrig weekend...
Så er det vidst også tid til en opdatering.
I weekenden var Andreas og jeg i København for at mødes med dem, vi skal rejse med.
Lørdag tog vi toget fra Middelfart kl 8.48 – Andreas ville frygteligt gerne se vagtskifte, og det kan man vel ikke bebrejde ham Til min store overraskelse fik jeg øje på en skolekammerat fra tiende klasse på Vesterlund Ungdomsskole der blandt garderne, så steg interessen også lidt fra min side..
Om eftermiddagen mødtes vi med Mathilde, en rejselysten veninde, jeg også lærte at kende på Vesterlund. Hun er for nylig flyttet til København for at komme videre med nogle design studier. Hende kommer jeg godt nok til at savne gevaldigt, når nu vi rejser.
Det var dog ikke det, jeg tænkte mest på lørdag. Jeg var spændt og havde sommerfugle i maven, for vi havde aftalt med mange af dem, vi skal rejse med, at vi skulle mødes på en café om aftenen, for lige at se hinanden lidt an.
Andreas og jeg fulgtes (selvfølgelig) ind på Det Elektriske Hjørne, som cafeen hedder. Og den første kommentar, der mødte os, var: Nåh, så I er kæresteparret? …..
ÆV!!! Tænkte vi.. Er vi nu bare blevet stemplet? For hvem har ikke før tænkt ”kærestekedelig” om en ven eller veninde? Og nu skulle de andre altså rejse sammen med to af slagsen…
Vi sørgede for på venligste måde at forklare disse mennesker, at det på ingen måde er vores intention at være ”kærestekedelige”, bare fordi vi nu tager på denne tur sammen. Hvis vores ønske var, at rejse sammen for at se hinanden og kunne holde i hånd hele tiden, havde vi jo også valgt at rejse på en helt anden måde.. Heldigt for os er det, at vi ikke er de mest indelukkede typer.
Ærligt talt så så vi ikke meget til hinanden lørdag aften, for vi havde så travlt med at lære nye ansigter at kende. Og for søren, hvor er det nogle skønne mennesker, vi skal af sted med. Jeg KAN ikke vente på at møde dem igen.
Søndag stod den på infomøde på Planetariet. Det var en god fornemmelse at komme der og føle, at man alligevel kendte nogle, fordi vi nu havde mødtes aftenen forinden. Jeg skal ellers nok love for, at der blev kastet en hulens masse informationer ud i luften i løbet af de tre timer, vi var der. Alt fra forsikring, til myggenet, til oplevelser og muligheder, til præsentation af lærere og jeg skal give dig, skal jeg. Det er et held, hvis jeg kan huske bare halvdelen af det, der blev sagt. Vi sluttede af med at spise sammen på en tyrkisk restaurant, efter vi alle var blevet stukket og rippet for penge. Der var jo lige nogle livsnødvendige vaccinationer, der også skulle overstås. (Av min arm…)
Alt i alt var det en rigtig god weekend, men det føltes godt nok ikke som om, vi havde holdt fri.
I weekenden var Andreas og jeg i København for at mødes med dem, vi skal rejse med.
Lørdag tog vi toget fra Middelfart kl 8.48 – Andreas ville frygteligt gerne se vagtskifte, og det kan man vel ikke bebrejde ham Til min store overraskelse fik jeg øje på en skolekammerat fra tiende klasse på Vesterlund Ungdomsskole der blandt garderne, så steg interessen også lidt fra min side..
Om eftermiddagen mødtes vi med Mathilde, en rejselysten veninde, jeg også lærte at kende på Vesterlund. Hun er for nylig flyttet til København for at komme videre med nogle design studier. Hende kommer jeg godt nok til at savne gevaldigt, når nu vi rejser.
Det var dog ikke det, jeg tænkte mest på lørdag. Jeg var spændt og havde sommerfugle i maven, for vi havde aftalt med mange af dem, vi skal rejse med, at vi skulle mødes på en café om aftenen, for lige at se hinanden lidt an.
Andreas og jeg fulgtes (selvfølgelig) ind på Det Elektriske Hjørne, som cafeen hedder. Og den første kommentar, der mødte os, var: Nåh, så I er kæresteparret? …..
ÆV!!! Tænkte vi.. Er vi nu bare blevet stemplet? For hvem har ikke før tænkt ”kærestekedelig” om en ven eller veninde? Og nu skulle de andre altså rejse sammen med to af slagsen…
Vi sørgede for på venligste måde at forklare disse mennesker, at det på ingen måde er vores intention at være ”kærestekedelige”, bare fordi vi nu tager på denne tur sammen. Hvis vores ønske var, at rejse sammen for at se hinanden og kunne holde i hånd hele tiden, havde vi jo også valgt at rejse på en helt anden måde.. Heldigt for os er det, at vi ikke er de mest indelukkede typer.
Ærligt talt så så vi ikke meget til hinanden lørdag aften, for vi havde så travlt med at lære nye ansigter at kende. Og for søren, hvor er det nogle skønne mennesker, vi skal af sted med. Jeg KAN ikke vente på at møde dem igen.
Søndag stod den på infomøde på Planetariet. Det var en god fornemmelse at komme der og føle, at man alligevel kendte nogle, fordi vi nu havde mødtes aftenen forinden. Jeg skal ellers nok love for, at der blev kastet en hulens masse informationer ud i luften i løbet af de tre timer, vi var der. Alt fra forsikring, til myggenet, til oplevelser og muligheder, til præsentation af lærere og jeg skal give dig, skal jeg. Det er et held, hvis jeg kan huske bare halvdelen af det, der blev sagt. Vi sluttede af med at spise sammen på en tyrkisk restaurant, efter vi alle var blevet stukket og rippet for penge. Der var jo lige nogle livsnødvendige vaccinationer, der også skulle overstås. (Av min arm…)
Alt i alt var det en rigtig god weekend, men det føltes godt nok ikke som om, vi havde holdt fri.
Abonner på:
Opslag (Atom)
