onsdag den 30. april 2008

Et sidste blogindlaeg fra Coco...

Saa er der ikke mere end tre kvarter til vi forlader Coco. Det er med blandede foelelser, at vi tager herfra.. Vi har vaeret oppe siden kl halv seks i morges, for at sige farvel til alle de andre, og nu sidder vi her som de sidste danskere paa hotellet i denne omgang.

Vi har bestilt en taxa, som skal koere os til Brasilito, der tager vi en overnatning, og skal se en af de smukkeste strande her omkring Coco. Imorgen tager vi saa videre til Monte Zuma, hvor vi vil vaere nogle dage. Derfra haaber vi paa at kunne sejle over til Manuel Antonio, som er det sidste sted, vi saadan rigtig synes, vi mangler at se, foer vi med god samvittighed kan tage til San José og videre til USA.

- Hav det godt til vi skrives igen...

søndag den 20. april 2008

Billeder

Jeg ved, at vi ikke har vaeret saerlig gode til at laegge billeder ind her paa siden :(
Men se det fra den positive side, saa er der bare MANGE flere til naar vi kommer hjem :)

Her faar I dog et.. Det er et billede af det billede, vi har koebt i Nicaragua..

Det hedder Orkidé og er som sagt tidligere malet af Jamir Mejia

Videre rejse...

Nu er der saa smaat ved at vaere mange sommerfugle i vores maver. Vi har endelig faaet en fast plan for, hvad der skal ske paa vores videre rejse. Saa nu mens alle andre gaar og glaeder sig til at komme hjem til lille kolde DK, glaeder vi os til at blive lidt i varmen og saa fortsaette vores faerd til USA. Den 10. maj tager vi et fly fra San José og siger "tak for denne gang og hasta luego" til Costa Rica. Saa flyver vi til Atlanta, fortsaetter derfra til Chicago, for saa at skifte fly endnu engang og flyve til San Francisco. Min mors barndomsveninde har sagt ja til at faa os paa besoeg - og vi er meget glade for at maatte komme. (Selvom Andreas siger, at der er koldt/koeligt i San Francisco)

Den 22. maj flyver vi fra San Francisco og tilbage til Chicago, for saa at vaere der som planlagt til den 14. juni.

Vi har aftalt, at vi i aften laver en proeve-pakning i vores rygsaekke, for der uden at lyve kommet en del flere ting i vores skabe siden vi ankom... :)

Jeg haaber, i alle har det godt. - Kristina

søndag den 6. april 2008

DET HAR JEG SAA MEGET BRUG FOR!!!!!!!

Hvad savner jeg allermest fra Danmark ud over min dejlige familie og mine skoenne venner som jeg hver dag sender de varmeste tanker..... ¿?
Denne mad, som jeg ofte har hadet, flad og kedelig at have i madpakken... Alt for almindelig..
MEN JEG SAVNER DEN..... STIK MIG EN LEVERPOSTEJSMAD!!! Saa bliver jeg rigtig glad...

Nicaragua - et land med glade ansigter

Fredag den 28 marts tog 5 haabefulde unge danskere rygsaekkene paa ryggen og vandrede mod den foerste ud af tre busser, der skulle koerer dem nord paa..

Det var ikke slemt at komme op til graensen til Nicaragua, men det der med at komme over graensen.. Puhaa siger jeg bare... Det lykkedes for os (selvfoelgelig)..

Vi flyttede ind paa The Bearded Monkey og har haft fast base der i en uges tid..

Loerdag tog vi en lokal bus ud til vulkanen Mombache, der var den flinkeste mand i bussen.. det er saadan i nicaragua at man betaler mens bussen koerer, saa der er to ansatte i bussen, chaufoeren og ham der tager imod penge og hjaelper alle med bagagen..

Vi fandt ud af at, der boede en dansker under det vaerelse vi boede paa.. Han hedder Morten og er afsted som frivillig medhjaelper til et projekt i Granada. Han hjaelper med at faa stablet et sportscollege paa benene.

Soendag stod vi om med en plan om ikke at lave noget.. Byen er nemlig mere eller mindre lukket ned om soendagen.. Vi spiste morgenmad paa Don Simón vores stam-morgenmads-spisested, da en mand kommer hen og spoerger om maden var god. Hans kone var ejer af caféen.. Saa spurgte han, hvor vi var fra og vi svarede Danmark (selvfoelgelig) og saa lyste han op og spurgte om vi havde besoegt museet, som en dansker Peder Kolind havde aabnet i byen.. Han ringede til Peder Kolind og vi kom hen paa museet og blev vist rundt..
Jeg undrede mig over, hvor han havde pengene fra til at koebe alle disse museumsgenstande, og spurgte ham ret direkte: Hvor har du pengene fra til alt det her... ? Peder svarede: "Aerligt talt, saa er jeg stinkende rig" - fair nok, saa var det sat paa plads..

Vi fik en rundvisning i nogle af de huse, han har koebt i granada.. Det er paladser!! Og han fortalte uafbrudt i 3 timer om alle de ting han havde gang i. Bla har han startet en skole for de fattige boern og der er hvr aften et show, hvor boernene er paa scenen og danser.. Efter showet faar de alle mad.. Hver dag faar 2800 boern mad paa Peder Kolinds regning. Der er saa meget at fortaelle om denne mand, at jeg slet ikke kan skrive det ned, saa I maa vente til vi kommer hjem med at hoere mere.. :)

Mandag tog vi en bus mod Los Pueblos Blancos - de Hvide Byer, som skulle vaere specielle at besoege.. Vi stod af bussen for tidligt fandt vi ud af, saa for at faa tiden til at gaa indtil den naeste bus koerte, fik vi den ide at finde en heks ( disse smaa byer er nemlig ogsaa kendt for deres brug af heksekunster ) Soeren blev spaaet af en mandlig heks, og det var noget vaerre humbug.. Men meget sjovt..

Vi tog bussen videre til San Juán hvorfra vi gik til Catarina, hvor der er en smuk udsigt over en kaempe soe.. (Soeen er 500 metet dyb)

Mandag aften tog vi paa Peders opfordring ned paa skolen Carita Feliz og saa showet og maerkede hvordan stemningen var hoej og oploeftende.. (www.caritafeliz.org)

Tirsdag tog Andreas og Soeren en stener dag paa The Bearded Money mens Anne, Mette og jeg tog en toesetur gennem Granada, vi tfik lavet negle og koebte lidt toej..

Onsdag tog vi paa en tur til Monkey Hut, som er et sted der ligger ud til soeen. JEg laa mest i skyggen og laeste, jeg havde bare brug for lige at vaere lidt alene med min bog. Hehe.. De andre var ude at ro i kajak og fik taget sig nogle svoemmeture i soeen. Inden vi skulle tilbage til Granada hoppede vi paa en yogatime, med en meget speciel amerikaner som laerer.. hehe

Torsdag tog vi en lokal bus til Masaya, hvor der er et kaempe marked med ALT! Efter at have rendt rundt der nogle timer, tog Andreas og jeg bussen tilbage til Granada, for vi havde set et billede hjemme i Peders hus, som var malet af en lokal kunstner, og vi var blevet enige om at vi ville finde et billede til vores lejlighed. Saa vi spurgte rundt omkring efter Los Tres Mundos (de tre verdener) som stedet, hvor man kunne koebe disse billeder skulle hedde. Vi fandt det og kunstneren Jamir Mejía her er et link til nogle af hans billeder: http://www.c3mundos.org/en/image/tid/139- og vi koebte et fantastisk billede, som vi virkelig glaeder os til at faa op at haenge..

Fredag tog vi tibage til Costa Rica, hvor det regnede helt vildt.. Jeg har ikke oplevet noget lignende.. det kom ogsaa straks til at se vaerre ud idet jorden er saa toer at vandet blev liggende ovenpaa, fordi jorden ikke kunne suge vandet til sig.. det var nu meget rart med noget fugt i luften, saa var det som at traekke vejret hjemme i Danmark..

Monte Zuma...

Saa har jeg endelig faaet taget mig sammen til at finde kalenderen frem og faa skrevet lidt om, hvad der er sket det sidte laaaange stykke tid...

Jeg var i Monte Zuma fra den 19-22 marts sammen med 11 andre piger, og det var bare en helt fantastisk tur..

Vi ankom onsdag aften og maatte dele os op, for at finde steder at overnatte. 7 af pigerne overnattede paa Pension Jenny og saa var vi 5 andre, der overnattede paa El Capitan - ejeren var en loejerlig fyr, en aeldre herre der ikke kunne forstaa at vi turde rejse alene saadan 12 toeser. Hvis vi ville det kunne vi alle 12 faa en etage for os selv og saa ville de kalde den "barbiefloor"... Vi valgte dog at flytte ned paa Pension Jenny dagen efter i stedet..

Torsdag:
Der var til vores store overraskelse ikke mulighed for at haeve penge i Monte Verde, saa vi var nogle stykker, der tog en taxa til den naermeste by med haeveautomat. Dernaest tog vi alle paa stranden.. Der var nogle ret syge boelger, og jeg blev vaeltet omkuld pga understroem.. Jeg var lige et oejeblik sikker paa at jeg ikke skulle overleve det. Saa var det slut med at bade for mig og Anne fulgte mig tilbage til hotellet, saa jeg kunne faa skyllet sandet af mig. Jeg tog den med ro resten af dagen og fik laest lidt i min vildt gode bog (Therese trilogien)..
Om aftenen var vi paa en restaurant, der hedder Cocolores, de laver super laekkert mad til naesten ingen penge.. Jeg fik grillet kylling, salat, kartoffelmos og smoerstegte groensager + friskpresset ananasjuice til lige omkring 40 kroner..

Fredag:
Vi havde meldt os paa en baadtur til Isla Tortuga (skildpaddeoeen) - hvor vi undervejs saa hvor flotte strande og hvor flot natur, der var i det omraade omkring Monte Zuma.. Vi sejlede forbi de laekreste hvide sandstrande, og sad allerede og aftalte hvor lang en gaatur vi skulle paa, for at komme ud til en af strandene..
Da vi kom frem til oen kastede vi anker og alle hoppede i vandet med snorkeludstyr paa.. der var vildt mange flotte fisk i vandet, men jeg blev lidt soesyg af at gynge rundt derude paa boelgerne..
Vi kom ind til land og fik middagsmad og slappede ellers bare af paa denne super laekre strand.

Om aftenen tog vi paa Sano Banano, en rigtig hyggelig cafe/restaurant som laver jordens bedste friske appelsinjuice!!!!!!! De viser film hver aften og vi saa Across The Universe, som sagtens kan anbefales, hvis man kan lide musicals..

Loerdag:
En af de laekre hvide strande, vi var sejlet forbi, var rent faktisk til at komme ud til, saa vi pakkede rygsaekkene, koebte lidt mad og vand og saa tog vi en vandretur derudad.. Vi kom frem til en vildt flot bred hvid strand og vi tilbragte hele dagen der.. Spillede kortspil i skyggen og toesesnakkede.. Legede i boelgerne og fjollede rundt. Det var en vildt hyggelig dag..

Soendag middag tog vi hjem og jeg fik vasket toej og noed at se Andreas igen.. Han havde vaeret savnet paa turen og nu har vi aftalt at tage til Monte Zuma sammen, for den by maa man ikke gaa glip af..