En begivenhedsrig weekend...

Så er det vidst også tid til en opdatering.
I weekenden var Andreas og jeg i København for at mødes med dem, vi skal rejse med.
Lørdag tog vi toget fra Middelfart kl 8.48 – Andreas ville frygteligt gerne se vagtskifte, og det kan man vel ikke bebrejde ham  Til min store overraskelse fik jeg øje på en skolekammerat fra tiende klasse på Vesterlund Ungdomsskole der blandt garderne, så steg interessen også lidt fra min side..

Om eftermiddagen mødtes vi med Mathilde, en rejselysten veninde, jeg også lærte at kende på Vesterlund. Hun er for nylig flyttet til København for at komme videre med nogle design studier. Hende kommer jeg godt nok til at savne gevaldigt, når nu vi rejser.

Det var dog ikke det, jeg tænkte mest på lørdag. Jeg var spændt og havde sommerfugle i maven, for vi havde aftalt med mange af dem, vi skal rejse med, at vi skulle mødes på en café om aftenen, for lige at se hinanden lidt an.
Andreas og jeg fulgtes (selvfølgelig) ind på Det Elektriske Hjørne, som cafeen hedder. Og den første kommentar, der mødte os, var: Nåh, så I er kæresteparret? …..
ÆV!!! Tænkte vi.. Er vi nu bare blevet stemplet? For hvem har ikke før tænkt ”kærestekedelig” om en ven eller veninde? Og nu skulle de andre altså rejse sammen med to af slagsen…
Vi sørgede for på venligste måde at forklare disse mennesker, at det på ingen måde er vores intention at være ”kærestekedelige”, bare fordi vi nu tager på denne tur sammen. Hvis vores ønske var, at rejse sammen for at se hinanden og kunne holde i hånd hele tiden, havde vi jo også valgt at rejse på en helt anden måde.. Heldigt for os er det, at vi ikke er de mest indelukkede typer.
Ærligt talt så så vi ikke meget til hinanden lørdag aften, for vi havde så travlt med at lære nye ansigter at kende. Og for søren, hvor er det nogle skønne mennesker, vi skal af sted med. Jeg KAN ikke vente på at møde dem igen.

Søndag stod den på infomøde på Planetariet. Det var en god fornemmelse at komme der og føle, at man alligevel kendte nogle, fordi vi nu havde mødtes aftenen forinden. Jeg skal ellers nok love for, at der blev kastet en hulens masse informationer ud i luften i løbet af de tre timer, vi var der. Alt fra forsikring, til myggenet, til oplevelser og muligheder, til præsentation af lærere og jeg skal give dig, skal jeg. Det er et held, hvis jeg kan huske bare halvdelen af det, der blev sagt. Vi sluttede af med at spise sammen på en tyrkisk restaurant, efter vi alle var blevet stukket og rippet for penge. Der var jo lige nogle livsnødvendige vaccinationer, der også skulle overstås. (Av min arm…)

Alt i alt var det en rigtig god weekend, men det føltes godt nok ikke som om, vi havde holdt fri.